Dudlebska polka

“Dudlebske”, “Dona Bleska”, “Dudlebska polka” og stjernepolka. Kært barn har mange navne. En rask dans fra det tidligere Tjekkoslovakiet. Dansen er nem at lære, den spreder god stemning og så giver den mulighed for, at man får lov til at danse med den person, som man gerne vil.

Video: Se en gruppe dansere fra USA danse denne dans til live-musik (Youtube)

Opstilling

Parvis i stor kreds. Dansen starter med almindelig fatning.

Trin

Polkatrin, chassetrin og gangtrin.

Beskrivelsen til Dudlebska polka

Musik Beskrivelse
1-16 Parvis omdansning frem i danseretningen – 16 polkatrin.
17-32 Parvis promenade mod solen – 32 gangtrin.

Fatningen er som følger: Herren lægger højre arm om livet på sin dame, mens hun lægger sin venstre hånd på herrens nærmeste skulder. Samtidig lægger herren sin venstre hånd på den foranstående herres venstre skulder.

Parrene danner dermed en slags stjerne, hvor herrerne står inderst.
33-48 Herrerne danner kreds med front mod kredsens midte. Herrerne klapper rytmisk: to gange i egne hænder og én gang i sidemændenes hænder (i alt 16 gange).

Samtidig slipper damerne deres herrer og fortsætter med chassétrin mod solen rundt om herrekredsen. Hver dame stiller sig bag en af herrerne og vælger selv, hvor mange trin hun danser, inden hun stiller sig bag en ledig herre.

Efter herrernes sidste klap vender de sig om og danser videre med den dame, der står bag dem. Dansen begynder nu forfra med den nye partner.

Dansen fortsætter, så længe man har lyst.

Som regel stopper dansen efter en polka (det vil sige efter takt 16).

Tip: I forbindelse med klappet i sidemandens hænder er det en god idé at aftale, at herrerne eksempelvis vender venstre håndflade opad og højre håndflade nedad, når der klappes.

Variation: Man kan også bytte roller i 3. del. Det vil sige, at det er damerne, der står i midten og klapper, mens herrerne danser udenom. På den måde får herrerne også mulighed for at vælge den danser, de gerne vil danse med.

Musikken til Dudlebska polka

Node til Dudlebska polka


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.

Drevet af WordPress | Tema: Baskerville 2 af Anders Noren.

Op ↑